Nyhed:
Nordisk Akupunkturuddannelses PA-godkendte uddannelse er blevet indplaceret på niveau 5 på undervisningsministeriets “kvalifikationsramme for livslang læring”, som alle de offentlige uddannelsers niveau også placeres på.
Se bevis for niveauvurdering her
Akupunkturskolens fokus er at uddanne akupunktører på højt fagligt niveau.
Skolen ejes af Akupunktør og Sygeplejerske Vibeke Bergfors, der har 19 års erfaring som akupunktør. Vibeke har en bred klinisk erfaring som sygeplejerske indenfor medicinske sygdomme og har taget videregående uddannelse i farmakologi, som giver et indgående kendskab til den vestlige medicinske behandling.
Den faglige ansvarlige er Akupunktør, lærebogs-forfatter og har en kandidatgrad indenfor Urtemedicin, Nigel Ching som siden 2001 har arbejdet med udvikling af koncepter og metoder indenfor uddannelse af akupunktører ved at kombinere indsigt og erfaring fra den vestlige tilgang til sundhedssystemer og den østlige lægekunst. Nigel startede denne uddannelse i 2006
Nigel er en meget populær international foredragsholder, og en kæmpe kapacitet på området, som mange rejser langt for at høre.
Derudover har vi et meget kompetent team af undervisere, flere med en kandidatgrad, der alle brænder for at uddanne dygtige akupunktører, se under ”undervisere”.
Faciliteter
Skolen råder over 4 fuldt udstyret behandler rum, et lyst undervisningslokale med nye borde og stole, samt et tekøkken med opvaskemaskine.
Placering
Vores lokaler ligger på Vadstrupvej 41, 1. sal i Sundhedshuset. Tæt på S-tog stationen (linje A hvor alle afgange stopper på stationen), og Bus 68, 165, 400 og 400S stopper lige udenfor døren ( stoppested: Granvej). Der er også gratis parkeringspladser. Udvalget af indkøbs muligheder og spisesteder er rigt og varieret, så der er noget for enhver smag.
Trækker naturen og ønsker man lidt frisk luft, så er Bagsværd sø med park lige i nærheden.
Uddannelsesforløbet er meget praksis nært så du kommer til at mestre såvel den håndværksmæssige del som den teoretiske del. Den teoretiske og praktiske del er i forholdet 4:3.
Studiet indeholder også selv studie timer, der afleveres opgaver, og den studerende skal skrive journaler og behandle klienter udenfor skoleregi under indirekte supervision.
Undervisningen foregår på dansk, 1-2 weekender om måneden (lørdag-søndag kl 9.00-16.30). Der afholdes patientklinikker fredage fra 17-21 og enkelte søndage 9-15.
Derudover afholdes der temadage i samarbejde med andre skoler, hvor undervisningen kan være på engelsk.
Vores primære lærebøger er på dansk, skrevet af Nigel Ching.