Anvendt Meridian Teori – på engelsk Applied Channel Theory – er en enestående forståelse af vores meridiansystem og for os akupunktører en fantastisk mulighed for at diagnosticere og efterfølgende formulere præcise akupunktur-behandlinger, ved at lære først hvordan vi palperer meridianerne, dernæst hvordan vi kan tolke og prioritere forandringer i meridianmellemrummene, for til slut at formulere behandling.
Professor Wang Ju-Yi har sammen med Jason Robertson skrevet bogen ’Applied Channel Theory’. Her gives en samlet præsentation af principperne og anvendelsen af dette system. Metoden er udviklet af Wang Ju-Yi i over 50 år på hospitaler, klinikker og forskningsinstitutioner i Beijing. Det involverer ikke kun en undersøgelse af akupunkturmeridianerne, men er et omfattende system som inkluderer meridian teori, meridian differentiering, meridian udvælgelse, punkternes natur, udvælgelse af punkter og lokalisering, og diverse metoder til regulering af meridianerne (såsom akupunktur, moxa, massage teknikker og kinesiske urter). Tilgangen er unik pga vægtningen på palpering af meridianer og punkter. Igennem hele pensum er fokus på ’hands-on learning’ og på at deltagerne forfiner deres palperingsteknik.
På dette 9 dages seminar fordelt på 3 x 3 dage starter vi fra begyndelsen og lærer først selve palperingsdelen som inkluderer de 14 hovedmeridianer. Fordybelse og forfinelse vil ske henover over forløbet. Til slut vil deltagerne have forøget deres kliniske kundskaber fra diagnose til behandling, og inspireret til en mere klassisk tilgang til kinesisk medicin.
Undervisningen foregår på engelsk. Grundlæggende materiale er ligeledes på engelsk, men udvidet ordliste og eventuelle centrale dele vil blive oversat til dansk. Udover Nyssa vil der være hjælp og støtte fra bla Nigel Ching, Henrik Klemen Willum Jensen og Claus Sørensen, som vil fungere som assistenter, både til ’hands-on’ delen og til eventuel hjælp til oversættelse.
Deltager forudsætninger; du skal blot være i gang med en akupunkturuddannelse, så er du velkommen. Nordisk Akupunkturuddannelses egne elever deltager, da det er skolens vision, at det bliver en del af deres DNA. Men det er ligeså meget til dem der har mange års erfaring. Har du brug for yderligere info er du velkommen til at kontakte os.
Om Nyssa Tang. Nyssa er en af kun 5 certificerede undervisere i verden, og hun har fået de varmeste anbefalinger af Jason Robertson. Nyssa har en Master grad fra Pacific College of Oriental Medicine i New York fra 2004. I august 2013 blev hun og 4 andre (herunder Jason Robertson og Jonathan Chang) godkendt som officielle instruktører i metoden af Beijing Administration of Traditional Chinese Medicine, Beijing Acupuncture and Moxibustion Association og Dr. Wang Ju-yi. Nyssa har klinik i New York.